Ordforklaringer.

A:

 Alkalisk Vand.
Er en benævnelse for vand med en pH værdi over 7, hvilket ofte skyldes en koncentrering af opløste salte, typisk af kalcium eller magnesium. Se også under Hårdt vand.
Art.
Er en systematisk betegnelse for fisk som har samme udseende og kan formere sig indbydes. Flere arter samles i en slægt. Inden for en art kan der være flere underarter og varianter.
Artemia.
Kaldes også saltsøkrebs. Det er et lille saltvandskrebsdyr som er god føde for alle fiskelarver. De findes levende, frosne eller som tørrede æg.
B: Benplader.
Er relativt store plader indlejret i skindet på fiskens side. det har den samme funktion som skæl.
Blødt vand.
Er en betegnelse for vand der har et lavt eller intet indhold af opløste salte. Se også under surt vand.
Brystfinder.
Parrede finner som er placeret på hver side af kroppen bag gældelåget, mellem bugfinnerne og rygfinnen.
Bug.
Maven på fisken. Er nogen gange lysere eller markeret med en kraftig farve end resten af kroppen.
Bugfinner.
Parret finner som er placeret fortil på bugen mellem hoved og gat.
F: Familie.
Er en systematisk betegnelse for en gruppe af slægter.
Fedtfinne.
Er en lille ekstra finne som er placeret mellem rygfinnen og halefinnen.
Finnestråle.
Blød eller hård trådagtig struktur som støtter vævet i finnerne. Nogle hårde finnestråler fortsætter ud over kanten af finnevævet, som pigstråler.
Fiskelaver.
Er nyklæggede fisk betegnes for fiskelarver. Når de bliver lidt større bliver de betegnet som yngel.
Fremavlet.
Kan også benævnes kultiveret. Bruges om fisk, der ikke forekommer naturligt men er skabt af akvarister ud fra målrettet avlsarbejde.
G: Gat finne.
Er en nekelt lodret finne der er placeret gat og halefinne.
Gonopodium.
Er en særlig udformning af gatfinnen hos hannerne af de levendefødende. Hannerne bruger den til at befrugte hunnerne med.
Gyde.
Er et andet ord for æglægning.
Gælle.
Blodfyldt organ som bruges til optage ilt fra vandet til fiskenes blod.
Gællelåg.
Yder forbenetstruktur som daækker over gællerne. Mellem gællelåget bagkant og fiskens krop er en åbning som benævnes for gællespalten.
H: Halefinne.
Er en enkelt finne som er placeret bagtil på fisken.
Halerod.
Den bagerste del på fiskens krop. Er udgangspunkt for halefinnen.
Hårdt vand.
Er en betegnelse for vand med højt indhold af salte, typisk kalcium og magnecium. Se også Alkalisk vand.
L: Larytintorgan.
Er et ekstra organ nogle fisk ahr for at kunne optage ilt fra atmosfærisk luft.
Levendefødende.
Er en betegnelse for en fisk der føder levende unger, hunfisken bliver befrugtet med hannens gonopodium og æggene udviklerssig inde i hendes mave.
Længde.
Længden af en fisk måles som afstanden mellem snuden og den bagerste del af halefinnen.
M: Mundruger.
Er betegnelsen for fisk,(typisk cichlider) hvor hunnen efter gydning opsamler de befrugtede æg i munden indtil de klægges. Nogle arter tager også den levende yngel ind i munden for at beskytte dem i starten.
R: Regnbueskær.
Er en lysreflektion i alle regnbuens farver fra en fisk. Det skyldes en reflektion af lyset fra guaninkrystaller indlejret i fisken skæl.
Rygfinne.
Er en finde paceret midt imellem hoved og halefinnen. Den kan godt bestå af en eller flere finner.
S: Salinitet.
Er en betegnelse for vandets indhold af salt. Det måles i promille. Ferskvand har et lavt indhold af salinitet (o-1 promille), havvand har et højt indhold af salinitet (30-38 promille)
Saltholdig.
Er vandets indhold af salt. Angives enten som vægtfylde eller som salinitet.
Sidelinie.
Udgøres af en række porer, som gennemborer hvert skæl i en vandret skælrække midt langs fiskens side og helt ud på hovedt. Det kan opfatte trykbølger og bruges til navigation.
Skalpel.
Er en betegnelse for en skarp forbenet udvækst på hver side af haleroden hos kirurgfisk.
Skumrede.
En samling af små skumbobler, som nogle fisk producerer til beskyttelse af æg og larver.
Skægtråde.
Er en trådagtig udvækst omkring fiskens mund. Bruges til fødesøgning.
Skæl.
Er en fællesbetegnelse for små runde forbenede strukturer indlejret i fiskens skind. Den beskytter fisken imod stød, slag m.m.
Slægt.
Er en systematisk betegnelse for en gruppe af arter.Flere slegter samles i en familie.
Stimefisk.
Er en betegnelse for fisk som permanent eller midlertidigt svømmer i stime med artsfæller.
Surt vand.
Er en benævnelse for vand med en pH værdi under 7, Hvilket ofte skyldes en nedbrydning af dødt plantemateriale i akvariet, eller at der er brugt tørvemos som filtermateriale. Se også blødt vand.
Svælgtænder.
Er særlige tænder i svælget hos karpefisk. De bruges til at knuse føde, men er også vigtig ved artsbestemmelse.
Svømmeblære.
Er et indre luftfyldt organ hos fisk der bruges til at regulere fiskens vægtfylde.
U: Underart.
Er en betegnelse for fisk som, primært grundet geografisk adskillelse, har udviklet sig lidt forskelligt inden for den samme art, dvs. en naturlig opdeling af arten. Se også variant.
V: Variant.
Er en betegnelse for fisk som er en særlig udforming af en art. Bruges typisk om fremavlede fisk med særlige farver eller finner. Se også underart.
Æ: Æglægger.
Er en betegnelse for som gyder æg, der befrugtes og klækker efter gydningen.
Ægpletter.
Er små ægformede pletter på gatfinnen, fx hos hanner af mundrugere.